Kunsti sparekassen
Kunst
i sparekassen
Laila Søberg, Frederikke Hvenegaard, Fini Løkke og Frede Hansen havde en travl onsdag morgen, da de udsmykkede Svendborg Sparekasse i Nybrog med deres kunstværker.
Foto: Erling Lundemann
Nyborg Kunstværksted udstiller i i Svendborg Sparekasse
Af Niels Andreasennyborg: Trappestigerne er flittigt i brug i timen inden Svendborg Sparekasse lukker op for kunderne.
Frede Hansen, Fini Løkke, Laila Søberg og Frederikke Hvenegaard, alle medlemmer af Nyborg Kunstværksted på Provst Hjortsvej, er i sving med at hænge kunstværker på væggene og stille figurer op i sparekasseafdelingen.
- Vi har fået lov til fra nu og hen over sommeren at lave skiftende udstillinger her, siger Frede Hansen.
- Det er vi meget glade for. Det er en god måde at kunne præsentere noget af det, vi laver ude på kunstværkstedet, siger Laila Søberg.
Hun udstiller selv fire store billeder, der tilsammen hedder "De fire årstider." De meget koloristiske billeder hænger centralt i kontorlokalet.
Frede Hansen udstiller sine kendte fugle i granit, Frederikke Hvenegaard viser billeder, inspireret af naturen.
Fini Løkke arbejder meget i små oliemalerier. Hans billeder hænger i sparekassens mødelokaler.
Og så er der også blevet plads til billeder, malet af Bente Højer Kristensen. Hun er medlem af Nyborg Kunstværksted - og ansat i sparekassen, så hun har travlt ved skrivebordet, mens de andre hænger op.
Det er tanken, at den nuværende udstilling i løbet af april erstattes af andre af kunstværkstedets medlemmers værker.
Lars Fuhr og Niels Erik Skovballe udstiller i øjeblikket på Kommunekemi. De værker kommer senere op i Svendborg Sparekasse.
Nyborg Kunstværksted vil i slutningen af denne måned markere sig med en udstilling på Anders Draghes Gård, og den første lørdag i august er kunstteltet slået op på Torvet i Nyborg, hvor medlemmerne vil arbejde med deres kunst.
