Af Jakob Jersild Nielsen,

elev i 5.a på Nyborg Private Realskole

nyborg: Min far og jeg var ude og handle, og på vej hjem så vi en stor røgsky oppe i luften.

Den var så stor! Først troede min far, at det var i gården ved tandlægen. Men det var det ikke. Så troede jeg ,at det var i "Borgerforeningen", men det var det heller ikke. Det var da, det gik op for os, det var NPR Nyborg Private Realskole. Der var ild i gymnastiksalen på skolen. Flammerne stod flere meter oppe i luften!

Min far sagde, at der sikkert var nogen, der havde tilkaldt brandvæsenet, og det var der også.

Men de var ikke kommet endnu.

Min far sagde, at vi skulle hjem med de varer, vi havde købt ind. Så kørte vi hjem med varerne, og lidt efter kørte vi derned igen. Der var brandvæsenet kommet og der var også politi og ambulance. Man tænkte bare, hvad er der sket?

Flammerne stod stadig oppe i luften.

Det var også hvad, hvem, hvordan? Det var nogle af de tanker, der kørte rundt i mit hoved.

Brandvæsenet var godt i gang med at slukke ilden i gymnastiksalen, men ilden var i gang med at udbrede sig. Og det gjorde den lidt.

Der begyndte også at gå ild i boldlageret ved siden af gymnastiksalen.

Men det var ikke til at tro.

Man tænker over, at der går ild i andre skoler, men man tænker ikke på, det nogensinde ville ske for ens egen. Jeg var dernede i rigtig lang tid, det var 4-5 timer, og jeg ved ikke, hvad andre syntes. Jeg syntes, det var helt surrealistisk.

Der var rigtigt mange mennesker, der stod og så på det hele, imens brandmændene kæmpede mod flammerne. Alle blev bedt om at gå ud på græsset i stedet for at stå og se på det inde fra skolegården.

Jeg forstod godt, hvad jeg skulle.

Men jeg kunne ikke lade være med at gå ind i skolegården igen. Men der var spærret af, da jeg gik ind igen. Men det, der skete, kan jeg ikke beskrive med ord, fordi det var så slemt.

Det hele kørte bare rundt i mit hoved. Det var så frustrerende med det hele.

Lidt efter fik min ven en sms om, at det var 2 drenge på ca. 10 år, der stod bag branden.

Nogle timer efter kom pionererne med deres brandbil. Der var 2 af de brandmænd, jeg kender, som kørte med i den. De hedder Stefan og Nicolaj. De skulle lave efterslukning i gymnastiksalen. Da de var godt i gang med efterslukningen, kom der pizza til dem alle.

Jeg blev dernede ,til jeg kunne se, at de var ved at have branden under kontrol.

Jeg er jo selv brandmand i Østfyns Juniorbrandkorps.

Så skulle jeg hjem og have noget at spise.

Dagen efter, som er den 31. maj 2009, var mig og min far nede og se på skolen. Det så stadig meget slemt ud. Og så da vi var kommet tilbage, sagde min mor, at hun havde fået en sms af sin veninde om, at ca. kl. 21.30 var branden taget til igen, og var næsten lige så slemt som tidligere på dagen.

Pionererne var i gang til lidt over kl. 1 om natten. Og der tænkte jeg, at ilden virkelig måtte ha’ taget fat.

Så i tv-avisen sagde de, at det var 2 drenge på 10 og 11 år, der havde tændt ild til en avis på taget atfNPR. Og at de selv prøvede at slukke det.

Men da det ikke hjalp, løb de hjem til deres forældre og sagde det.

Der var vist noget, de måske ikke havde tænkt over.

Måske kan de ikke få en uddannelse. Det vil være i deres liv, så længe de lever. Det er måske svært at få arbejde. De skal måske betale af til skolen.

Det var bare ikke til at tro. Var det en drøm eller var det ikke? Men det var ingen drøm. Det var virkelig sket. Der var ild i den skole jeg går på.