Af Mia Harm Madsen

ØRBÆK: Hvorfor kan man ikke få en økologisk sodavand?, spurgte Niels og Nicolai Rømer hinanden, da de havde være på økologisk messe i Tyskland for snart mange år siden.

Så blev de enige om, at de da bare kunne lave den selv.

Men ingen bryggerier ville lave den for dem, og da bryggeriet i Ørbæk så blev til salg, slog de til.

De brugte det første år på at renovere bryggeriet, og først derefter kom de i gang med at brygge.

I dag går det godt

Al begyndelse er jo svær, og det var den også for Niels og Nicolai Rømer.

- De første år var hårde, men det går godt nu, forklarer Nicolai Rømer.

Faktisk går det så godt, at bryggeriet nu har otte ansatte og alle knokler på livet løs for at levere øl, sodavand og cider til de mange købere.

Idéerne står i kø

- I starten fik jeg aldrig morgenmad, siger Nicolai Rømer og griner lidt, inden han tilføjer:

- Men det gør jeg i dag, for nu har vi folk til at starte maskinerne op om morgenen.

Men alligevel har han en lang arbejdsuge, for han tænker altid på at brygge, også når han har fri, og selv når han drømmer om natten.

Og hjernen arbejder hele tiden på både far og søn, for de finder hele tiden på nye øl med nye smage eller laver andre variationer af øllene for at gøre dem bedre.

- Vi løber aldrig tør for idéer, og man får endnu flere idéer, når man har travlt, siger Nicolai Rømer.

En drøm

Niels Rømer bor egentlig i Silkeborg, hvor han driver en forretning med økologiske madvarer. Men to dage om ugen kommer han til Ørbæk og brygger.

For Nicolai Rømer er bryggeriet i Ørbæk en drøm, der er gået i opfyldelse.

- Jeg havde en drøm, om, at det ville blive sådan her, men jeg havde ikke turde håbe på, at det ville blive så godt, siger han og smiler.

Og blandt øl, sodavand og cider står fem tønder i et rum for sig selv. Der er whisky. Det er bryggeriets nyeste skud på stammen. Med tiden er det planen, at der også skal laves snaps, rom og gin i destilleriet.

Nicolai Rømer hiver proppen til en af tønderne op, så man kan få lov at dufte til "Isle of Fionia", som whiskyen hedder. Den har kun lagret i nogle måneder, men der skal gå tre år, inden den er blevet til en rigtig whisky.

- Vi smager lidt på den en gang i mellem. Så må vi se, hvor meget, der er tilbage om tre år, siger Nicolai Rømer og griner.