kundeservice
09. marts 2010 04:00 -

Send artiklen Liv i gasværket til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:
Liv i gasværket
Ib Pedersen (th.) har ejet det gamle gasværk, siden han købte det voldsomt forurenede område i 1992. Det bliver op til sønnen, Simon Segnitz, at skaffe liv i området.
Foto: JØRGEN HANSEN
Se flere billeder

Liv i gasværket

Nyborgs gamle gasværk rummer historie og muligheder. Men her er gabende tomt
Nyborg: Har man bare lidt fantasi, så ligger masser af mulighed og venter på Nyborgs gamle gasværk.

Fabriksbygningerne fra industrialismens barndom i sidste halvdel af 1800-tallet ligger næsten ubenyttede hen. Og de lokker folk med hang til rå arkitektur og luftige ideer.

1 anbefaler denne artikel

- Vi kunne forestille os et spillested, hvor de unge kunne spille rockmusik og sådan noget, siger Ib Pedersen, Kerteminde, der via forskellige selskaber har ejet gasværksområdet ved Gasværksvej, siden han købte det for en slik ved en tvangsauktion i 1992 efter maskinfabrikken Nyvirke var gået konkurs.

Foreløbig er ideerne om en eller anden form for kulturhus dog kun i sin spædeste start, og ejerne har ikke haft forhandling med kommunen om sagen.

I dag er det sønnen Simon Segnitz, der skal forsøge at skabe aktivitet i bygningerne, som ligger ganske tæt ved Nyborg centrum.

Gennem et års tid har ejerne renoveret især de ældste bygninger. To store skorstene er fuget op, og 3500 kvadratmeter tag er renoveret med nyt pap. Desuden er murene affugtet, og indvendigt er de sandblæst og står helt råt.

Men mens renoveringen af de mange bygninger altså er godt i gang, så er det gået tilbage med lejerne.

I dag er der kun tre lejere tilbage: Danehofgardens Venner, der holder månedlige loppemarkeder i en gammel industrihal, Nyborg Voldspil har magsin i andre haller og så holder motorcykel-klubben "Nyborgenserne" til i en del af de gamle bygninger.
Liv i gasværket
Mange af bygningerne på det gamle gasværk er over hundrede år gamle. Der er nu kommet nye tage på mange af bygningerne, men renoveringen er ikke færdig.
Foto: Jørgen Hansen


Luk
 1 2 3 4 Næste
Gasværket i Nyborg er renoveret
Ib Pedersen (th.) har ejet det gamle gasværk, siden han købte det voldsomt forurenede område i 1992. Det bliver op til sønnen, Simon Segnitz, at skaffe liv i området.
Foto: JØRGEN HANSEN
flexblock