lokalavisen nyborg
Forårsforestillingen er en teaterkoncert

Forårsforestillingen
er en teaterkoncert

Annonce:

Anlægsgartner B. Egeberg Andersen

har mange års erfaring inden for anlægsgartneri og belægningsarbejde.

Voldspillet har d. 18. marts premiere på stykket JAgten På Den Røde Tråd
Foto: Katrine Becher Damkjær
Publikum udfordres i Voldspillets forårsforestilling
Af Stine Jessen Jensen

Nyborg: De er både dedikerede, men også rutinerede voldspillere, men det betyder ikke, at de laver forestillingen, som "vi plejer."

Faktisk sprænger de alle rammer for, hvad man sædvanligvis gør, når man sætter en musical op på en amatørscene.

Denne gang laver voldspillerne en teaterkoncert med over 20 danske musiknumre bundet sammen af Shubiduas "Den røde tråd." Publikum vil også opleve musik af Weise, Poul Henningsen, Nephew og meget andet.
Forårsforestillingen er en teaterkoncert

- Vi vil gerne lave noget nyt, og vise, hvad den fynske amatørteaterscene også kan, siger en af instruktørerne Eske Schlosser.

- Det er jo oppe i tiden med teaterkoncerter, men der er mig bekendt endnu ikke lavet noget på amatørbasis, fortsætter han.

Men det er ikke kun indholdet, der er nyt. Også måden forestillingen bliver til på er noget helt andet end det traditionelle musical.
Forårsforestillingen er en teaterkoncert

- Vi bruger en form, der kaldes devicing, hvor skuespilleren improviserer. Skuespilleren er informationen, og vi arbejder ikke så meget i rollens psykologi. Det er meget fysisk, forklarer den anden instruktør på stykket, Stig Reggelsen Skjold.

Også musikerne spiller en stor rolle. Rasmus Fribo, Rune Risager og Jens Kristian Siqueira har fået lov til at fortolke sangene frit.

Hele holdet kommer fra alle hjørner af Danmark, og derfor mødes det kun i weekenderne for at øve. Stig Reggelsen Skjold, der går på skuespillerskolen i Århus.
Forårsforestillingen er en teaterkoncert

Herfra kommer også Eske Schlosser, der i øvrigt spiller en bærende rolle i sommerens forestilling "Oliver" på volden.

"Jagten på den røde tråd" har premiere den 18. marts.

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30