lokalavisen nyborg

Drop de
vindmøller

Debat: Åbent brev til Nyborg Kommune:

Vedrørende kommunens andel den landsdækkende plan for opførelse af vindmøller i Danmark.

Med familie i Aunslev kan jeg erfare, at kommunen har aktuelle planer om placering af områder til opførelse af større vindmøller.

Det virker umiddelbart truende at få en vindmøllepark i nærheden. Det giver naturligt anledning til, at borgere i nærheden starter en drøftelse om, hvordan i alverden man kan protestere. Og hvorfor nu det?

Hvis man forsøger at skabe sig klarhed over, i hvilket omfang man som berørt borger bør protestere over tiltagene, er det naturligt at gå på internettet, hvor man kan erfare, at det står klart, at landets ypperste eksperter er ikke enige om, hvor langt de såkaldte lavfrekvensbølger kan nå, heller ikke deres størrelse i - og uden for bygninger, eller i hvor lang afstand man skal være fra en park af høje vindmøller, for at de ikke udgør nogen helbredsmæssig risiko, hverken for voksne eller for små børn med en endnu længere fremtid foran sig.

Det er svært at forestille sig, at byrådspolitikerne i Nyborg Kommune lige netop skulle være dem, der er i stand til at dømme op og ned på det, som landets ypperste eksperter ikke er enige om.

Derfor: Stop opførelsen af høje vindmøller, indtil det objektivt og i enighed er klarlagt, hvilke afstandsgrænser mv., der skal være til høje vindmøller.

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30