lokalavisen nyborg

Kære
borgmester!

Debat: Kære Erik

Håber meget, at du vil give dig tid til at læse dette, inden du tager livet af mange små landsbyer i din kommune. Du taler så flot om Tårup som en landsby, der har overlevet skolelukning. Jeg vil gerne fortælle dig, at Tårup skole lukkede i 1959, siden er der rigtig nok flyttet familier til det naturskønne område, hvor de har strand og camping, ligesom de har skole og idrætsforeninger liggende i Frørup, som ligger lige op til. Hvad tror du, der vil ske derude, hvis det var Frørup Skole, du ville lukke? Ellested skole lukkede i 1964, i dag er der ingen kulturelle foreninger i Ellested, de kommer til Herrested og Ellested har også tilflyttere, som er kommet på baggrund af god skole og idrætsmuligheder i Herrested.

I kommuneplan 2009 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling og kommende udviklingsplan for hele landsbyen. Herrested/Måre skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det sker ved at styrke landsbyens eksisterende kvaliteter og sikre gode forudsætninger for at leve et aktivt og sundt liv på landet. Hmm - at udvikle, er det at lukke livsnerven på stedet?

Herrested skole er den af alle skoler i hele kommunen, som du sparer mindst på at lukke. Det modsatte, nemlig at det kommer til at koste kommunen penge at lukke skolen, er der langt stører belæg for.

Ørbæk skole er uden tvivl en god skole, men vi ved alle, at det er en skole, som har haft store problemer, som de stadigvæk arbejder med at løse, så jeg tvivler på, at de er gearet til at tage 200 børn ekstra. Pladsen er også et problem, vil I lukke biblioteket eller skal de små transporteres helt til Frørup?

(forkortet af red.)

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30