Storeambitioner i SUS
Store
ambitioner i SUS
SUS satser på fortsat oprykning for klubbens bedste hold hos drenge, damer og herrer
Af Niels AndreasenUllerslev: En beretning præget at ene plus-ord aflagde SUS Håndbolds formand, Ann Karina Lindemann, ved klubbens generalforsamling.
Flot sæson, store resultater, fortsat hjælpsomhed og sammenhold i klubben god økonom og lys fremtid - og oven i endda en bestyrelse ”klar til nye udfordringer,” som det hedder i en meddelelse fra klubben om årsmødet.
Så formanden erklærede sig da også både glad og stolt over det forgange års aktiviteter.
Og det fremgik, at med det gode år har givet SUS - Vi sluttede sæsonen med fine placeringer. U10-drengene blev nummer tre ved Fynsmesterskabet i Gudme, U12-drenge blev fynsmestre, U18-drenge blev nummer tre ved DM, dame fynsserieholdet spillede om oprykning til 3. division, dame serie 4 rykkede op i serie 3, herre serie 2 rykkede op i serie 1 og herre fynsserieholdet rykkede op i 3. division, løs formand Ann Karina Lindemanns opremsning af SUS-resultater i 2009-2010-sæsonen.
Også i strandhåndbold markerede SUS sig, hvor U14-drenge blev fynsmestre og U16-drenge blev både fyns- og danmarksmestre.
Målet for den kommende sæson er, at U16-drenge kvalificerer sig til østdivisionen, at damerne rykker op i 3. division (hvilket allerede er en realitet, se anden artikel på siden, red) og at herrerne rykker fra 3. til 2. division.
Økonomisk meldte formanden også om gode tider. Budgettet var lagt med et lille overskud på 5000 kroner, men det endte på lidt mere end 54.000 kroner. Klubbens basisøkonomi, egenkapitalen, er nu på 350.000 kroner.
Men har nogen lyst til at yde en særlig økonomisk støtte, er det fortsat velkomment i klubben. Det kan ske med et særlige SUS-tilskud på 150 kroner.
Der er også oprettet en SUS-erhvervsklub, det koster 600 kroner at være med i. Det giver gratis adgang til divisionskampe og til særlige arrangementer i klubben.
SUS har nu 330 medlemmer, 230 af dem er børn og unge op til 18 år.
Ved valg til bestyrelsen var der nyvalg til Mette Rasmussen og Heine Christiansen, der erstatter Marina Hansen og Thomas Thykjær.
Der var genvalg til Helle Riget, Ingrid Hansen, og Anette Markvardsen. De øvrige i bestyrelsen er Ann karina Lindemann, Anders Bebe Hansen, Linda Caspersen og Jens Ring.
