lokalavisen nyborg
Børn danser disko - voksne parkeres i forældreland

Børn danser
disko - voksne
parkeres
i forældreland

Annonce:

Få en spiseven

- kom i Blomster Cafeen

Der skal være farver og fest, når Østfyns Håndboldklub inviterer skolebørn til diskotek i Ørbækhallen, men det skal også være trygt.
Foto: Morten Groth Schärfe.

Seneste Nyt

LokalAvisen Nyborg

  1. 2012-04-20 08:00 Ballon-salon i Skalkendrup
Trygt at gå til børnedisko i Ørbækhallen på fredag. Plads til forældrene og en telefon, man både kan ringe fra og til
Ørbæk: Fredag fyldes Ørbæk Hallen med elever fra 3. til 6. klasse i hele Nyborg Kommune .

Østfyns Håndboldklub håber på, at rigtig mange af de ca. 1600 inviterede elever fra 3. -6. klasse i Ørbæk, Ullerslev og Nyborg dukker op til det store børnediskotek i Ørbæk Hallen.

Østfyns Håndboldklub har også tænkt på forældrene, som ikke er så meget for at sende deres børn alene i byen. Derfor er der oprettet et ”forældreland”, hvor forældrene kan hygge sig, spille spil, strikke, snakke, se TV eller gøre, hvad de nu har lyst til. De har bare ikke lov til at betræde dansegulvet. Det er strengt forbudt. Forældreland er gratis, og det lukker kl. 23.00.
Børn danser disko - voksne parkeres i forældreland

Dørene åbnes kl. 19.00, hvor børnene får udleveret armbånd og bliver krydset af på klasselister, så der senere kan tælles op, hvilken klasse, der har deltaget med flest elever og dermed vinder den store klassepræmie. Præmien er en tur i Nyborg Svømme- og Badeland for hele klassen.

Blowstar

Diskotek Blowstar leverer de nyeste danserytmer og arrangerer aftenen igennem små konkurrencer med flotte præmier.Ungdomsformand i Østfyns Håndboldklub, Mia Bender Kristiansen, fortæller, at interessen har været rigtig stor.

Ved sidst afholdte børnediskotek deltog ca. 450 danseglade børn. Hele aftenen vil dørvagter sørge for, at børnene ikke render ud og ind, ligesom der vil være mulighed for at ringe til og fra stedets disko-telefon.

Prisen for en sjov aften er 30 kr. pr. barn.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30