lokalavisen nyborg
25 år i Kongegade

25 år
i Kongegade

Annonce:

Vejlemark Persiske Tæpper

Ægte tæpper. Ny butik i Odense.

Jane S. Nielsen og Lillian Hansen kan i Osteboden tilbyde oste af mange slags og i mange formater, og i forretningen Fru Hansen ved siden af, er der inspiration til gaven.
Lillian "Ost" handler nu med meget andet
NYBORG: Det hele begyndte i Nørrevoldgade for 32 år siden, men de sidste 25 år har Osteboden haft adresse i Kongegade.

- Vi har holdt forretningsjubilæum, men de 25 år i Kongegade er en ny rund dag, fortæller Lillian Hansen, der har ændret en hel del på forretningens store sortiment gennem årene.

- Udvalget er blevet meget større, og i dag er der en lang række specialiteter, som slet ikke var på hylderne for 25 år siden. Folk læser om nye spændende ting og får inspiration på deres ferie. Vi forsøger så hele tiden at være på forkant med udviklingen, finde på nye nicher og være med hvor tingene sker, siger Lilian Hansen.
25 år i Kongegade

- Det er altid vigtigt at lytte til kunderne, og som noget af det nye kan nævnes de spanske fåre- og gedeoste. Disse lidt tørre udenlandske oste er meget populære i dag, og i det hele taget lægger kunderne i dag stor vægt på produkter af en god kvalitet. Kunderne spørger efter mange nye ting, og det er især de lækre og de fedtfattige ting, slår Lillian Hansen fast.

Fru Hansen

Hun har selv givet navn til Ostebodens nabobutik "Fru Hansen", som hun har drevet siden 2005.

- "Fru Hansen" bliver mere og mere bæredygtig, og det er en helt speciel livsstilsbutik med alt lige fra særlige øl, veninde gaver, specialiteter, brugskunst, chokolade, andre lækkerier samt et lille galleri oppe bag ved. Vi laver meget gerne gavekurve og julekurve, og folk kan så give en gave, som er lidt anderledes, men ganske velsmagende, siger Lillian Hansen.

Det kunne f.eks. være den friskmalede kaffe, som naturligvis også kan købes separat.

Endelig skal vi ikke glemme, at Osteboden leverer mad ud af huset, og det gælder både dejlig smørrebrød, en kold buffet og mad til den stundende julefrokost.

I vore dage "overlever" man kun 25 år ved stadig at forny sig, og Lillian håber, at datteren, Jane S. Nielsen, på sigt vil være at finde i forretningen med henblik på at overtage denne på et tidspunkt.

Men det bliver dog ikke i den nærmeste fremtid!

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30