Nyborg: På selve dagen, fastelavnsmandag, bød Bureauet Nyborg børnene og deres voksne til fastelavnsfest på Torvet i Nyborg.

Endnu inden det gik løs var Darth Vader og korsridderen klar. Bag den sorte maske gemte sig Oliver Agerholm Hansen, 8 år, og i fuld ridderudstyr med hjelm, hellebard og kappe var det Sejr Johan Aage Bille Oxenvad på 7 år.

Snart fik de og alle andre riddere, prinsesser, bamser, feer og Byggemand Bob'er i fin februarsol, men med skarp vinterblæst, som især de voksne skuttede sig imod, gang i fastelavnsfesten sammen med klovneduoen Trutte og Harmonika-Niels.

Deltagerne gik under sang og larm ballade-parade gennem byens gader for at vende tilbage til Torvet for at få smadret de ophængte tønder og få fat i belønningen, tøndernes indhold af slik.

  • Andreasen_Niels_(2015)_023

    Af:

    Journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion  i Nyborg, tovholder Lokalavisen Nyborg. Tidligere ansat på erhvervsredaktionen på Fyens Stiftstidende i Odense, inden da journalist på Fyns Amts Avis i Nyborg og Ugeavisen i Odense.