Lokalavisen Nyborg inviterer børn til at sætte deres helt eget aftryk på julen med en juletegning, som bliver offentliggjort i både avis og på hjemmeside. Konkurrencen er for børn i alderen tre til 12 år, og vinderne kan se frem til en præmie for bedste tegning inspireret af julen.
Nyborg: Julen er både nisser og julemænd, gran og brunkager. Men den er også trængsel og alarm og sneflokke som en sjælden gang kommer vrimlende gennem byens gader.
Lokalavisen inviterer nu de helt unge læsere fra tre til 12 år til at lade sig inspirere og prøve kræfter med deres kreative udfoldelser pakket ind i bjældeklang og pakker under juletræet. Konkurrencen er opdelt i to kategorier - en for de yngste fra tre til seks år og en for de ældste fra syv til 12 år.
Temaet er som nævnt jul, jul og atter jul. Så eneste krav til tegningen er, at julen på den ene eller anden måde er til at få øje på.
Børnenes tegninger kan ses i lokalavisen og på avisens hjemmeside www.lokalavisennyborg.dk i løbet af december. Og den bedste juletegning i hver af de to kategorier kan se frem til en præmie op imod jul.
Så det er bare af finde blyanter og farveladen frem og sende børnenes tegninger på en vedhæftet mail til nyborg@fyens.dk. med navn og adresse og tlf.nummer. Vinderne skal være indstillet på at få deres tegninger og navn i avisen med et tilhørende lille foto.
Seneste frist for at indsende juletegninger til konkurrencen er fredag 14. december.