Sådan holdt de jul i gamle dage: Udstillingen "Renæssancens jul på Borgmestergården" emmer af overtro, uartige lege og masser af historisk viden.
Copy link address
Anette Hyllested ahy@fyens.dk
Annonce
Del med andre:
Copy link address
-
Det er Birgit Toft fra Nyborg, som har skabt udstillingen "Renæssancens jul". Hun er opvokset i Skalkendrup. Foto: Anette Hyllested -
Jerusalems skomager, som hed Ahasverus, må kun hvile julenat og har taget plads på ploven på Borgmestergården. Nu kan den plov ikke længere bruges, for den vil kun føre til misvækst på markerne. Foto: Anette Hyllested -
Gamle talglys. Lysene blev støbt i fårefedt, for det passede så fint med, at fårene var blevet slagtet i november. Foto: Anette Hyllested -
Så er julebordet dækket. De rige kunne glæde sig over skinke, grønlangkål, risengrød og vin. For de fattige var menuen tørfisk og sødgrød. Det ene lys er husmoderens - det andet husfaderens, og hvis de brændte ned inden morgen betød det, at de ville dø det kommende år. Foto: Anette Hyllested -
Juleaften sov alle sammen på gulvet, og derfor blev der slæbt halm ind. Måske en romersk skik, måske fordi Jesus-barnet lå i en halmkrybbe. Man kender ikke årsagen, siger Birgit Toft. Foto: Anette Hyllested -
Julebukken var ofte gårdens karl, som klædt ud som buk kom ind og overfusede gæsterne med sandheder til de julestuer, der blev holdt i juletiden. På den måde blev rygter og skidtsnak hurtigt delt. Ville man have ham til at tie, skulle han have øl, og når han blev for fuld til at stå på benene, blev han slæbt ud på møddingen. Foto: Anette Hyllested -
Familien Lerches datter, Johanne, har inspireret til denne scene, der viser en Lucia-tradition, 13. december. Datteren holder to julelys foran spejlet, for derved vil der vise sig et billede af hendes tilkommende i spejlet. Denne opstilling er suppleret af lyd, så gæsterne kan høre Johanne fortælle. Foto: Anette Hyllested -
Mens familien sov i halm på gulvet julenat, håbede man, at engle ville sove i de opredte, men tomme senge. Foto: Anette Hyllested -
En kopi af Danmarks første officielle salmebog fra 1569, som besøgende kan få lov at bladre i. Foto: Anette Hyllested -
Birgit Toft ved kopien af altertavlen fra Wittenberg. Hvis man fordyber sig i tavlen vil man kunne se de ændringer, reformationen førte med sig. Foto: Anette Hyllested -
Døren ind til Borgmestergården. Foto: Anette Hyllested